De 9 typer

SPOT PÅ TYPE 8

T Y P E 8

Det stærke menneske

Som type 8 er du stærk, modig, handlekraftig og beskyttende. Du udtrykker dig direkte og uden at pakke tingene ind. Ærlighed værdsætter du højt, og du vil hellere have den rå sandhed end en løgn. Det er dog ikke ensbetydende med, at du selv skal kommunikeres til direkte, hårdt eller provokerende. Tværtimod, får du netop adgang til hjertet, når du bliver mødt med ægte hjertevarme og ikke mindst humor.

Du er en stor personlighed, der fylder i rummet og indtager naturligt din plads. Selv når du er stille, “larmer” du, fordi din energi er så kraftfuld. Du udviser stor autoritet og beslutsomhed.

Bag det lidt hårde panser er der et stort kærligt hjerte med gavmildhed og beskyttelse til dem, der er under dine vinger og har din tillid samt dem, der i dine øjne, er uskyldige.

Er du sårbar, kan du blive ramt af andre, og det vil du for alt i verden undgå, så derfor gør du dig stærk.

Du har respekt for mennesker, der står op for sig selv, og derfor må de godt sige dig imod. Du har brug for at være informeret, blive hørt og have indflydelse. Du vil gerne bestemme, men hvis andre kan argumentere for deres synspunkter, så vil du lytte og måske giver du dig.

Når du får kørt dig selv for hårdt, så kan du komme til at ”køre” andre over verbalt eller ved at gennemtvinge din handlinger – din ret.

Kan du genkende dig selv i type 8? Eller måske én du kender?
Forrige
Forrige

Type 7

Næste
Næste

Type 9