fbpx

Type 4 – det unikke menneske.

Som type 4 er du sensitiv, kreativ, original og en smule intens;) Du værdsætter æstetik og har en evne til at se det smukke, hvor andre ikke kan, og gøre det ordinære til noget særligt. Som 4’er kender du til at have store udsving i dine følelser – og dermed i dit humør, i løbet af en dag. Du vil gerne forstå dine følelser, og derfor har du stor fokus på det indre. Du er et fordybelsesmenneske, der vil have ægthed og autencitet i dit liv og dine relationer. Du kan føle dig anderledes, mærkelig og forkert sammen med andre mennesker. Og du føler dig ofte lidt misforstået, fordi andre ikke helt forstår alle lagene i dig. Du kan fremstå følsom og lidt skrøbelig udvendigt, men indeni har du en stærk jernkerne. Du kender til alle følelser og er ikke bange for de mørke følelser. Du kan stå i det mørke dyb med andre uden selv at vælte. Kritik er du sensitiv overfor, i det du ikke kun opfatter kritikken i forhold til din handlinger, men hele din personlighed. Dette forstærker din følelse af være mere fejlbehæftet end andre, og at der mangler noget i dig, som alle andre har. Er det dig?? Eller kender du en type 4?