Rummelighed – min bare r*v!

Share on facebook
Share on google
Share on twitter
Share on linkedin

Rummelighed – min bare r*v!

Sidste weekend var jeg til event med diverse speakere. Det var en dansker, der var manden bag konceptet og samtidig frontfigur. Og frontfigur det var han 😉

Allerede nu, kan jeg mærke irritationen og modstanden dukke op igen. Men lad os lige vende tilbage til det senere…

Normalt ville jeg betegne mig selv som et rummeligt menneske. Jeg mener, at alle har deres unikke bidrag til verden, at vi kan bruge vores tid og ressourcer på meget andet end at tale om andre og alt det, der er galt med dem. Jeg bliver hurtigt drænet, hvis jeg sidder i et selskab, der brokker sig og er meget negative. Det føles som om, jeg drukner. Det trækker mig længere og længere ned under vandet og til sidst kan jeg ikke få luft.

Derfor er jeg stor tilhænger af at se muligheder. At få det bedste ud af det vi har. At få det gode til at vokse.

At rumme alle mennesker som de er med deres styrker og svagheder. Jeg mener, at vi skal forblive nysgerrige på andre mennesker og ikke bare konkludere ud fra hypoteser. Også selvom det er din partner, som du har været sammen med i 17 år og du tænker, at du ved, hvad denne vil sige, inden han el. hun åbner munden 😉

Altså, det lyder meget godt, ikk’?

Det var så også kun lige til jeg mødte denne frontfigur ved ovennævnte event.

RUMMELIGHED MIN BARE RØV!

Jeg var ikke en skid rummelig! Jeg blev virkelig frustreret og indebrændt.

Jeg sad ved siden af én, der måske havde det værre end jeg. Vi var ikke gode til at løfte hinanden og prøve at se det gode i situationen. Jeg forsøgte med ”Jamen, nu har vi så set, hvad vi IKKE skal gøre som speakere!”. Men det rungede lige så hult, overfladisk, uægte, iscenesat og indstuderet, som før nævnte speaker!

Jeg blev totalt ramt af alle mine skygger!

Altså alle de bevidste og ubevidste overbevisninger, vi har fået skabt om, hvad man bl.a. ikke må være el. gøre.

Det er faktisk sjældent, at jeg bliver ramt! Da jeg tog mig selv i at blive bitter, valgte jeg at gå. Hverken de el. jeg var tjent med, at jeg sad der som en anden stram tante. Fordi hvem blev jeg lige der?! – Hende, jeg ikke vil være! Hende, mit ego forsøger at overbevise mig om, jeg ikke er. Altså det modsatte af rummelig, som for mig er fordømmende.

Når jeg går rundt og bilder mig selv ind, at jeg er et rummeligt menneske, så er det jo bare mit EGO, der har taget over. Et EGO vil gerne være noget el. have noget – og i mit tilfælde vil det altså gerne være rummeligt og ikke fordømmende.

PUHA, ER JEG OGSÅ DET?

JA! Jeg er også fordømmende. Jeg fordømte jo den kære speaker benhårdt! Jeg dømte ham jo på at være: hul, overfladisk, uægte, iscenesat og indstuderet.

Vores hjerner kan ikke lade være med at forholde sig til at andre mennesker, uanset om det er i virkeligheden, på tv el. de sociale medier. Vi mennesker har behov for at forstå og for at ting giver mening. Derfor dømmer vi mennesker – uanset om vi vil stå ved det el. ej. Det er en måde at forstå verden omkring os på. Vi sætter dem i kasser, giver dem labels og meget andet.

Når vi arbejder med os selv og er i balance, kan vi kombinere det med nysgerrighed. Det åbner for nye perspektiver og refleksioner og giver mulighed for omrokering og udvidelse af kasser, labels mm.

I sidste weekend gav jeg den max gas på fordømmelse! Af den ikke så pæne slags. Han repræsenterede alt det, jeg virkelig ikke vil være!!!

Efterfølgende har jeg spurgt mig selv, hvad er fordelen ved at være disse ting?

For jeg tror på, at det vi undertrykker popper op på et tidspunkt – som badebolde, der er holdt under vandet. Så vi kan lige så godt tage læringen med det samme, så vi ikke behøver blive ved med at blive udfordret på det samme.

At møde denne frontfigur og mærke min egen reaktion har været en stor læring! For der var nogle ubearbejdede skygger, jeg har måtte arbejde med.

Hvorfor fortæller jeg dig det her? Fordi, at det altid er væsentligt at kigge nærmere på det, der skaber en følelsesmæssig reaktion hos dig. Når du står i situationen, så stop op og spørg dig selv: Hvorfor bliver jeg frustreret? Hvad er sådan en person? Hvor har jeg lært, at sådan må man ikke være? Hvornår er jeg også sådan? og Hvad kunne være fordelen i at tillade sig at være sådan?

Og jo mere bevidste vi bliver, om vores egne reaktioner og skygger, jo større mulighed har vi for at vokse som mennesker og træffe bevidste valg, hvor vi agerer i stedet for reagerer. Det er ikke ensbetydende med, at vi så er ”fixet”, men vi vil hurtigere kunne komme tilbage på rette spor, hvor vi er kærlige og rummelige væsener.

Gå på opdagelse i dine skygger. Det er ikke altid sjovt, men det gør dig til et mere rummeligt menneske 😉

Ku’ du godt tænke dig at arbejde med dine skygger? Så kom med på mit forløb Kvindeliv, som starter d.6/2-18. Se mere her…

dkkimdah

dkkimdah

Leave a Replay

Skriv dig op til mit nyhedsbrev