Da parforholdet er fundamentet for mange andre områder i livet, er det naturligvis essentielt at bygge et stabilt og kærligt fundament, der støtter og løfter os i det liv, vi ønsker at leve.
De fleste kan genkende, at når der er disharmoni i hjemmet, så påvirker det fokus og koncentration på arbejdet, ligesom stres på arbejdet påvirker nærværet derhjemme.
Vi kan ikke adskille alle vores livsområder, da de påvirker hinanden, og det er derfor vigtigt at udrede, hvor det er, at skoen trykker.
Jeg kan hjælpe jer med kommunikation, samarbejde, tiltrækning
Jeg har virkelig god erfaring med at Enneagrammet og Integratives Pro-rapport eller Par-rapport, da det kommer til at handle om. at vi har forskellige mønstre og måder at se og opleve verden på. Det ene er ikke mere rigtigt end det andet, det er bare mønstre! Fokus bliver derfor mere på at forstå egne og partners mønstre, og hvordan I kan møde hinanden.
Hvordan ville det være, hvis parforholdet og hverdagen var fyldt med grin, flirt, nussen og glimt i øjet? Og I tankede op i intimiteten med hinanden og at jeres sexliv var en kilde til energi, nydelse og nærvær?
Du er ikke alene om at have et parforhold hvor der er gået hverdag i den eller måske endda en hårdknude der virker uløseligt. Mange har prøvet at miste gnisten og har glemt hvordan passion føles.
Par før jer har oplevet at sexlivet er gået ned af bakke, eller er gået helt i stå, og at al energi og overskud bliver brugt på arbejde, e-mails, tøjvask, køre børn til sport og købe ind – altså alt andet end jer som to elskende. Måske er nærheden og intimiteten blevet erstattet med at flade ud i sofaen foran fjernsynet til I trætte går i seng.
Det er en udfordring for alle langvarige parforhold at bevare gnisten, fordi vi med årene kender hinanden både fysisk og mentalt. Det er ikke nyt og spændende længere. Udfordringen på den lange bane er fortsat at være nysgerrige og vise ægte nærvær og ikke falde i brok- og magelighedsfælden.
Vi skal blive ved med at gøre os umage og kommunikere åbent overfor hinanden.
Taler I forbi hinanden? Misforstår hinanden? Går kommunikationen ofte skævt og ender med, at I skændes, snerrer eller bare lukker ned – alt sammen med en dårlig stemning som følge? Eller føler I bare, at I langsomt er ved at vokse fra hinanden?
Sådan behøver det ikke at være.
Den gode nyhed er, at vi kan arbejde med gnisten og kommunikationen, så længe der er kærlighed. Det kan i perioder godt føles som om kærligheden er væk, men det er langt fra altid tilfældet. Den er bare gemt væk under et tykt lag hverdags støv og mure af forsvarsmekanismer.
Ofte oplever jeg, at når vi arbejder med lige præcis kommunikation og de energier der skaber tiltrækningen, så vokser kærligheden!
Lad mig hjælpe jer til at få det parforhold, I drømmer om! Uanset hvor mange år, I har været sammen eller hvor jeres udfordringer ligger, så tag jeres forhold alvorligt og invester i det.
Kærlighed, tillid, passion, intimitet, lidenskab, fortrolighed mm. udvikler sig ikke eller vokser sig stærkt, hvis vi ikke prioriterer det og investerer i det.
Jeg kan hjælpe jer til at finde ind til hinanden både mentalt og kropsligt og frem til de værdier og den strategi, der skal danne fundamentet for jeres drømmeforhold lige nu og for fremtiden!